Strøtanker

I 1600-tallet havde Danmark store problemer, fordi den magtfulde adel snyltede på staten. Dengang blev problemerne delvis løst ved at indføre enevælden. I dag har kapitalen større magt i samfundet end datidens adel. Hvordan sikrer vi, at den ikke misbruger sin magt?
__________________________________________________________
En ærlig styreform med mindre frihed er bedre end en uærlig med mere. For i den sidste er den mere frihed kun tilsyneladende!
__________________________________________________________
Christopher Lasch sagde, at det liberale demokrati har levet på den lånte kapital af moralske og religiøse traditioner fra før liberalismens tid.

__________________________________________________________

Menneskerettighederne er udsprunget af den europæiske højkulturs åndelige grundværdier. Hvis grundværdierne ikke længere er sikret gennem opdragelse, undervisning og forskning, hjælper menneskerettighederne ikke, uanset hvor højt vi råber op om dem.

 __________________________________________________________

Machiavelli sagde: Et menneske, der kun vil det gode, må gå under blandt de mange, der ikke er gode.

__________________________________________________________

Hvis du ikke selv står for noget, kan du falde for hvad som helst.

__________________________________________________________

Ser vi på den menneskelige idealtypes udvikling siden oplysningstidens gennembrud, er udviklingen gået fra den idealistiske humanist til den materialistiske aktivist. De kan begge have deres berettigelse på deres respektive områder. Men hvis den sidste fortrænger den første, ender vi tilbage i den mere barbariske tilstand, vi en gang blev trukket op fra af kristendommen og humanismen, bare på et højt teknologisk niveau. Så er vi gået fra et lavteknologisk til et højteknologisk barbari. Og det er der indbygget afgrund i. Den materielle udvikling må aldrig løbe fra den åndelige.

__________________________________________________________

Vi har set, hvordan vor egen brydningstid har adskillige træk fælles med tidlige brydningstider: oprørsstemningen, forfølgelsen eller latterliggørelsen  af anderledes tænkende, kulturpessimismen, rodløsheden og angsten.

__________________________________________________________

Den åndelige forstening er et umiskendeligt symptom på et kulturelt forfald, og den viser sig på alle områder.  Vi kan sige med forfatteren Villy Sørensen, at i dag har vi religion uden ekstase, kunst uden mystik, videnskab uden fornuft, filosofi uden visdom, psykologi uden sjæl og sex uden eros.

__________________________________________________________

Det er kommet så vidt, at vi ikke engang længere rigtigt er klar over, hvad menneskelighed er.  Alle videnskaberne om mennesket er rådvilde over for dette spørgsmål, siger Georg Picht.  Den tænkemåde, der i dag behersker samfundet, betragter alt det, som ikke kan observeres, som utilbørligt, anstødeligt, ja, endog usømmeligt.  Der findes ikke længere nogen krog i vort samfund, der ikke blev gennemsyret af den ætsende lud, som en abstrakt omsiggribende umenneskelighed er.  Ikke kun videnskaben er blind for menneskelighed, også litteratur, musik og bildende kunst formår ofte kun at udtrykke den forpinte menneskeskabning i mennesket ved i skingre dissonanser eller med analysens dissekeringskniv at minde vore sløvede sanser om kvalerne og forkrøblingerne hos det væsen, der engang var menneske, og som håber at blive det igen.

__________________________________________________________

Nogle vil utvivlsomt kalde disse tanker reaktionære.  Men om det er godt eller skidt at være reaktionær afhænger af omstændighederne.  I slutningen af 1700-tallet, hvor en lille elite misbrugte magten og hindrede en sund udvikling, var det godt, at  der var progressive samfundskritikere.  Men i dag, hvor udviklingen er løbet løbsk og blevet destruktiv, er det da godt, at der findes reaktionære kritikere.

_________________________________________________________

Tidligere afløste forskellige filosofiske skoler og retninger hinanden i en evig bestræbelse på at forstå virkeligheden.  Men det er vi nu holdt op med.  Siden 1980 har vi bestræbt os for at undsige al filosofisk tænkning.  Tilbage er nu kun den rene, uforfalskede materialisme.

_________________________________________________________

Om forholdet mellem veltalenhed og visdom sagde romeren Cicero, at ingen af dem kan udfolde sig uden den anden.  Veltalenhed uden visdom er farlig og umoralsk, visdom uden veltalenhed magtesløs og uden indflydelse. – I dag er der for megen veltalenhed og for lidt visdom.

_________________________________________________________

Det var den samme Cicero, som sagde:  Til at grundlægge en ny stat eller bevare en allerede eksisterende, det er den opgave, i hvilken mennesket yder sit ypperste og kommer nærmest til guddommelig magtfuldkommenhed.

_________________________________________________________

Til sidst bliver det sådan, at en fader frygter sin søn og sønnen ikke har den mindste respekt for sin fader; ingen skammer sig over noget.  Læreren er bange for sine elever og forkæler dem, og eleverne ser ned på deres lærere; de unge tiltager sig de ældres værdighed, og de ældre giver sig til at deltage i de unges leg for at tækkes dem og for ikke at blive betragtet som alvorsmænd.  Hvem skrev det – lærer Hansen i Ballerup 2009 e.Kr.?  Nej, filosof Platon 400 f.Kr.

_________________________________________________________

Will Durant skrev engang:  Måske er vore vestlige systemer, der er så sikre på, at ”kundskab er magt,” stemmer fra en engang sund ungdom, der overdrev menneskelig kunnen og bestandighed.  Efterhånden som vore kræfter trættes i den daglige kamp mod den upartiske natur og den fjendtlige tid, betragter vi østens filosofier med deres opgivelse og fred med større tolerans.  Derfor har indflydelsen af indisk tænkning på andre kulturer altid været størst, når de svækkedes eller forfaldt.

_________________________________________________________

Og senere:  Det er på disse betingelser, vi må betragte al indisk kultur – som et ”middelalderligt” folks udtryk, for hvem religion er dybere end videnskab, om ikke for andet, så fordi religion fra begyndelsen accepterer den menneskelige uvidenheds evighed og den menneskelige magts forfængelighed.  Da Clives overlegne artilleri slagtede den indfødte hær ved Plassy i 1757, indvarslede dets torden den industrielle revolution.  I vor tid har den revolution hjemsøgt Indien, som den har præget sin vilje og karakter på England og Amerika, Østrig, Tyskland, Rusland og Japan.  Også Indien har nu sin kapitalisme og sin socialisme, sine millionærer og sine slumkvarterer.  Indiens gamle kultur er færdig.  Den begyndte at dø, da englænderne kom.

_________________________________________________________

De grundlæggende åndelige forudsætninger for det gode danske samfund, de store åndsaristokrater og idealister havde opbygget mellem 1780 og 1950, er sparket væk under det i efterkrigstiden af et sammenrend af modernister, kulturradikale, entreprenante materialister, økonomiske og politiske opportunister, hippier, nymarxister, værdirelativister, postmodernister, autonome vandaler og gangstere.

_________________________________________________________

Aristippos sagde:  Det mest imponerende syn her i livet er at se en renlivet mand roligt følge sin kurs midt i en lastefuld befolkning.

_________________________________________________________

Will Durant skrev:  Orientalsk monarki viste sig stærkere end græsk demokrati og satte til slut sit mærke på Vesten.  Den asiatiske teori om konger af Guds nåde blev gennem Rom og Konstantinopel overtaget af det moderne Europa.  Grækerne tilbød Østen deres filosofi, og Østen tilbød grækerne sin religion.  Religionen vandt, fordi filosofi var en luksus for de få, mens religionen var en trøst for de mange.  I historiens rytmiske vekslen mellem tro og vantro, mysticisme og naturalisme, religion og videnskab, vendte religionen tilbage til magten, fordi den anerkendte menneskets hemmelige hjælpeløshed og ensomhed og gav den inspiration og poesi.  En desillusioneret, udbyttet, krigstræt verden var glad for at tro og håbe igen.  Alexanders mindst ventede og dybeste virkning var orientaliseringen af den europæiske sjæl.

Han skrev også:  Horats advarede sine læsere om, at nye love ikke kunne erstatte den gamle moral.  Han klagede over udbredelsen af luksus og utroskab og så med sorg på den omsiggribende frivolitet og kyniske vantro.  Kun en tilbagevenden til gamle dages enkle og faste livsform kunne redde Rom.  Skeptikeren, som fandt det vanskeligt overhovedet at tro på noget, bøjede sit grå hoved foran de gamle altre, da hen erkendte, at uden myter ville folket gå til grunde, og han lånte derfor imødekommende sin pen til de skrantende guder.

_________________________________________________________

Ingen dødelig kan på samme tid være almægtig og ved sin fulde fornufts brug.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *