Demokratismen – vores nye religion

FORORD

Demokratismen - vores nye religion

En af bogens hovedteser er, at hvis samfundet bygger på stærke åndelige grundværdier med en høj grad af sandhedsværdi, bibragt os af en højere visdom, vil vi også have et rimeligt samfund, næsten uanset hvilken styreform vi bruger. Styreformen kan være nok så genial, men hvis der ikke findes stærke åndelige grundværdier med en klar etisk fordring, vil samfundet alligevel bryde sammen.

Køb bogen i papirudgave eller som e-bog her
Forlag: Lindhardt & Ringhof, Isbn: 9788711639412

Demokratiet har to vigtige forudsætninger: Bestemte åndelige grundværdier (den græsk-kristne humanitet) og en bestemt socio-økonomisk struktur (med decentralisering, små enheder og et behersket udviklingstempo). Disse to forudsætninger var i nogen grad til stede indtil midten af 1900-tallet. Men nu er de ved at forsvinde. Derfor vil også demokratiet sygne hen, med mindre vi har modet til at justere systemet i tide.

Man har kendt mange styreformer. Men de er tilbøjelige til at udarte og afløse hinanden. Vi skal bevare demokratiet, men det kan ikke stå alene. Den historiske erfaring og den politiske filosofi viser, at den bedst tænkelige styreform er den blandede, gerne hvor de oprindelige grundformer monarki, (ånds)aristokrati og demokrati indgår. Her kan en enkelt styreform vanskeligt udarte, fordi styreformerne afbalancerer hinanden, alle klasser bliver tilgodeset i deres ret, og en højere visdom kan sætte sig igennem i et vist omfang, men uden at folket bliver undertrykt.

At det kun er demokratiet, som kan hindre misbrug af magten, er en af vor tids største illusioner, blandt andet fordi ressourcestærke magtstræbere nemt kan manipulere med folkeviljen. Den der har pengene, har nøglen til magten, ikke mindst i de moderne mediebårne demokratier. Vi er nødt til at overvinde fordommene og vanetænkningen omkring demokratiet. Ellers risikerer vi at miste det i løbet af nogle årtier, når kravet om den stærke mand eller det stærke parti melder sig som en sidste udvej.

BAGSIDETEKST

Demokratismen – vores nye religion, er en meget nødvendig samfundskritisk debatbog om demokrati og styreformer. Bogen henvender sig til et bredere publikum med interesse for udviklingen af demokratiet. Den beskæftiger sig med hovedretningslinierne i debatten om styreformer, deres baggrund, indbyrdes forhold og perspektiver. Debatbogen blotlægger især de fordomme og den vanetænkning, som præger vores holdning til demokratiet, som i efterkrigstiden nærmest har fået religionens karakter: det er syndigt at anfægte. Det er der både psykologiske og magtpolitiske årsager til.

Vi skal bevare demokratiet, for det bidrog til at højne folket, materielt og åndeligt. Men det har nogle begrænsninger og kan ikke stå alene. Den bedst tænkelige styreform er den blandede, hvor også de andre grundstyreformer, monarki og (ånds)aristokrati indgår. Bogen viser nogle mulige hovedretningslinier i bestræbelserne på at stabilisere samfundet politisk i en tid med voldsom udvikling og nye store udfordringer. Den anskuer problemerne ud fra en uafhængig og idealistisk synsvinkel.

INDHOLD

DEMOKRATIET I IDEHISTORISK BELYSNING
DEMOKRATIETS UDVIKLING I DANMARK
DEMOKRATIETS FORUDSÆTNINGER
– De åndelige grundværdier
– Den socio-økonomiske struktur
STYREFORMEN
SAMMENFATNING
– I kort form
– Indvendingerne
– Træk fra den aktuelle debat
ANDRE ASPEKTER
– Hvor stærkt ønsker vi friheden?
– Humanistisk magtbalance
– Eksistens og fordringer

UDDRAG FRA BOGEN

I skolen opdrager man i dag børnene til demokrati samtidig med, at man udfaser undervisningen i de åndelige grundværdier, som demokratiet er udsprunget af. Det er kongevejen til et kulturelt forfald.

* * *

Man lader jo ikke en cykelsmed foretage en blindtarmsoperation – eller en buschauffør flyve en airbus. Men når det gælder det sværeste af alle hvert, at styre en stat, er skødesløsheden iøjnefaldende.

* * *

Videnskaben er jo kun en slags teknik. Den kan kun sige os, hvad vi kan gøre, men ikke hvad vi skal eller bør gøre. Det er den intuitive visdom, der har løftet og baret højkulturerne. Men den kan ikke sætte sig igennem i demokratiet.

* * *

En ærlig styreform med mindre frihed er bedre end en uærlig med mere. For i den sidste er den mere frihed kun tilsyneladende.

* * *

Hvor den materielle udvikling skulle have været et underordnet middel for et højere formål (humanitet), blev den sit eget mål, og dermed meningsløs og destruktiv. Den kan kun tilfredsstille begæret.

* * *

For nogle årtier siden var de fælles åndelige pejlemærker, som blev til længe før demokratiet, nogen lunde intakte. Det er de ikke længere. Det lider samfundet under. Derfor har det været nødvendigt at kompensere for tabet ved at etablere en institution som etisk råd. – Et symptom på et kulturelt forfald?

* * *

I et samfund uden moral kan problemerne kun løses, hvis myndighederne får mere magt. Efterhånden som problemerne vokser, vil vi være parate til at ofre stadig mere af friheden for at få dem løst. Således vil demokratiet langsomt blive udhulet. Til sidst vil det være som et udpustet æg: Den ydre form findes stadig. Men det er en tom skal, der en skønne dag kan knuses, uden at der går noget til spilde.

* * *

Tidligere blev vi styret af monarkiet og aristokratiet. Vil det blive bedre, når vi bliver styret af oligarkiet og plutokratiet? For det er det, vi er på vej imod. Fremtidens historikere vil da kunne beskrive den relative økonomisk-politiske frihed som et særpræget fænomen, der prægede 1900-tallet.

* * *

I monarkiet er der en mulighed for, at en højkultur kan skabes, fordi monarken kan lade visdommen sætte sig igennem. I demokratiet er det ikke muligt, fordi populismen vil overtrumfe visdommen, og fordi stærke særinteresser kan manipulere med folkeviljen.

* * *

Hvilke markante kulturstrømninger brød igennem i demokratiets epoke? Modernisme, kulturradikalisme, hippiekultur, nymarxisme, værdirelativisme og postmodernisme. Intet af det er holdbart, men har tilsammen skabt forvirring.

* * *

I oplysningstiden var det godt, at progressive intellektuelle ruskede op i det gamle stændersamfund. Men i dag, hvor den materielle udvikling er blevet sit eget mål, og dermed ikke bare meningsløs, men ligefrem destruktiv, er det da godt, at der findes reaktionære samfundstænkere.

* * *

Spørgsmålet er, om man overhovedet kan fastholde store åndelige grundværdier med en højere visdom i et demokrati. For flertallet besidder jo ikke en sådan højere visdom. Da vi begyndte at indføre demokratiet i 1849, tog vi da det første skridt på en vej, som måtte føre til et kulturelt forfald? I de første 120 år fastholdt vi stort set højkulturens store åndelige grundværdier i demokratiet. Det er først i de sidste 45 år, forfaldet er blevet tydeligt.

* * *

Den oprindelige danske grundlov fra 1849 var slet ikke så tosset, vurderet ud fra datidens forhold. Men den blev efterhånden undergravet af de organiserede særinteresser. Det var der både fordele og ulemper ved: Folket blev højnet materielt, og visdom og statsmandskunst blev underkendt. Styreformen skal sikre både en rimelig levestandard og visdom og statsmandskunst.

________________________________________________________________

Køb bogen i papirudgave eller som e-bog her

Se lektørudtalelse af Bent  Birk Kristensen

Forlag: Lindhardt og Ringhof, Isbn 13: 9788711639412