Dansen om Guldkalven

DANSEN  OM  GULDKALVEN – EN  SAMFUNDSKRITISK  ANTOLOGI 

Forside - Dansen om Guldkalven

Artikelsamlingen på denne blog, Dansen om Guldkalven – en samfundskritisk antologi, er nu også udkommet som bog med alle 14 artikler. Den er på 124 sider og kan købes på IT-forlaget Books on Demand for 100 kr.

Her er nogle tekster fra bogen:

FORORD

Denne artikelsamling er gennemgående, men ikke kun en kritik af den ensidigt materielle udvikling. De forskellige indlæg beskæftiger sig med mange emner – fra økonomi og politik over kultur- og idehistorie til etik og religion – og kan læses uafhængigt af hinanden. Før hvert indlæg er det anført, hvornår det er skrevet, og hvor det evt. tidligere har været offentliggjort. Indlæggene indledes også med en kort tekst om indholdet – som en slags læserservice.

Siden 1975 har jeg skrevet ca. 80 artikler, kronikker og afhandlinger, nogle blogindlæg og en bog om samfunds- og kulturproblemer. Dertil kommer nogle tekster, som aldrig blev offentliggjort. 14 tekster er udvalgt til denne samling, men kun halvdelen af dem har tidligere været offentliggjort. Der er stor variation i længden, fra nogle få sider til større afhandlinger. Hvor der er foretaget enkelte ændringer eller tilføjelser, er det anført i forteksten.

Der er ikke foretaget nogen særlig disposition efter emner o.l., kun efter tidsfølge. Den opmærksomme læser vil da måske kunne følge et ungt brushoveds udvikling til en mere besindig samfunds- og kulturtænker med større viden og livserfaring.

Jeg har været beskæftiget med samfunds- og kulturproblemer siden slutningen af 60’erne. Det er mit indtryk, at samfunds- og kulturdebatten er blevet noget forenklet i den forløbne periode. I den offentlige debat er interessen for problemernes dybere årsager og indbyrdes sammenhæng i aftagende, måske fordi kulturbaggrunden er blevet nedprioriteret i opdragelse og undervisning. Det er mit håb, at læseren vil få udbytte af forsøgene på at grave et spadestik dybere. Bogen kan også læses som en gammel idealistisk samfundstænkers foreløbige åndelige testamente.

Bogen henvender sig også til en bredere kreds af samfundsinteresserede uden særlig professionel baggrund.

København, juni 2012
Søren Fonsbøl 

CITATER  FRA  BOGEN

Der er noget tragikomisk og hjerteløst over et samfund, i hvilket filosoffen svigter kulturen, statsmanden folket, læreren eleverne og forældrene børnene og overlader dem til deres egen hjælpeløshed i demokratiets og den moderne pædagogiks og psykologis hellige navn. Det er ganske enkelt regulær omsorgssvigt på alle niveauer.

Vi skal ikke gøre som moderne demokratiske politikere og deres spindoktorer, som jo tillemper virkeligheden til tidsånden for at få flere tilhængere. Vi skal tvært imod tillempe tidsånden til virkeligheden.

Værdirelativismen passer perfekt ind i enhver mediebåren magtelites kram. For når vi intet tror på, er vi lette ofre for den første den bedste karismatiske demagog eller besnærende ideologi. Vi har intet at stå imod med, og vi tørster efter mening.

Samfundet forholder sig til de åndelige grundværdier som en bygning til sit fundament. Uden et solidt fundament vil bygningen styrte sammen under elementernes rasen.

Det er den græsk-kristne humanitet, som har været grundlaget for den europæiske kultur. I 2000 år har den været Europas skæbne og bolværket imod barbariet.

Styreformen kan være nok så genial. Men hvis der ikke findes stærke åndelige grundværdier med en etisk fordring, vil den alligevel bryde sammen.

Man sætter jo ikke en cykelsmed til at foretage en blindtarmsoperation, eller en buschauffør til at flyve en airbus. Men når det gælder det sværeste af alle hvert, at styre en stat, er skødesløsheden iøjnefaldende.

KORT  OMTALE  AF  ARTIKLERNE 

FARVEL  TIL  FRIHEDEN?

Forudsætningerne for den politiske frihed er ved at forsvinde i de moderne samfund: En bestemt socioøkonomisk struktur med spredt ejendom, decentralisering og små enheder, og en bestemt grundholdning, den græsk-kristne humanitet. Dertil en høj moral og en styreform med gennemført magtdeling. Jo mere kompliceret den materielle udvikling gør samfundet, jo større bliver behovet for den orden og de systemer, som undergraver friheden.

OM  ARBEJDSLØSHED  OG  ØKONOMISK  VÆKST

Vi kan ikke længere sikre beskæftigelsen gennem økonomisk vækst. For den medfører enorme miljø- og ressourceproblemer og undergraver vores kulturelle integritet. Men det har vi svært ved at se, fordi oplysningstidens ensidigt materialistiske grundholdning endnu styrer vores adfærd.

DEN  MATERIELLE  UDVIKLING

Den materielle udvikling har sat sit tunge præg på vor holdning og karakter. Vi har accepteret begæret og egoismen og ligefrem sat dem i system. Endnu i 60’erne troede vi, at blot vi sikrer den materielle udvikling, så vil en åndelig eller menneskelig udvikling næsten automatisk følge efter. Men det skete ikke.

ØKONOMI  OG  ETIK

Økonomien er blevet videnskab, og videnskaben dyrker vi i dag med religiøs inderlighed. Tidligere var økonomerne en slags sekretærer for statsmændene. I dag er der opstået et hierarki af særdeles indflydelsesrige eksperter, som nok er dygtige fagfolk, men som ikke nødvendigvis har særlige forudsætninger for at befordre et sundt samfund, hvortil kræves andet og mere end økonomi.

DEN  EUROPÆISKE  UNION
Materialismens sidste krampetrækninger 

I 90’erne var jeg aktiv i debatten om EU. Denne afhandling sammenfatter de vigtigste af mine synspunkter. Den første del handler om de vigtige åndelige og politiske grundværdier, som sjældent blev anført i debatten. Den anden del er kommentarer til de oftest fremførte argumenter. Afhandlingen blev aldrig offentliggjort.

DEBATTEN OM  DE  FREMMEDE

Et frit samfund kan kun fungere, hvis man har et fælles kulturgrundlag – en fælles grundholdning eller virkelighedsopfattelse, som også indebærer et bestemt menneskesyn og en bestemt moralkodeks.

VÆRDIRELATIVISMEN – MAGTENS  REDSKAB?

Værdirelativismen passer perfekt ind i enhver mediebåren magtelites kram. For når vi intet tror på, er vi lette ofre for den første den bedste karismatiske demagog eller besnærende ideologi. Vi har intet at stå imod med, og vi tørster efter mening.

OM  KRISTENDOMMEN

I en kultur, hvis højeste mål er økonomisk vækst, kan man jo dårligt have en kristendom, som raser imod begæret efter ”ussel mammon” med bål og brand! Kristendommen er endnu for udbredt til, at man kan afskaffe den i demokratierne. Foreløbig må man nøjes med at indføre en knivskarp sondring mellem religion og politik. Men en sådan sondring er meningsløs. 

UNGE  UBEFÆSTEDE  SJÆLE

Der er noget tragikomisk og hjerteløst over et samfund, i hvilket filosoffen svigter kulturen, statsmanden folket, læreren eleverne og forældrene børnene og overlader dem til deres egen hjælpeløshed i demokratiets og den moderne pædagogiks og psykologis hellige navn. Det er ganske enkelt regulær omsorgssvigt på alle niveauer.

MYTHOS  ELLER  LOGOS?

Det er mødet mellem den jødisk-kristne mythos og den græsk-romerske logos, som har betinget den europæiske højkultur. Ateisterne begår en skæbnesvanger fejl, når de vil fortrænge mythos og satse alt på logos.

KRISTENDOM  ELLER  HUMANISME?

Det er den græsk-kristne humanisme, som har været grundlaget for hele den vesteuropæiske kultur. I 2000 år har den været Europas skæbne og bolværket imod barbariet.

DEBATTEN  OM  MONARKIET 

Det rene demokrati er en elendig styreform, som aldrig har fungeret. Platon sagde, at kun tyranniet er værre. Den danske grundlov giver monarken en begrænset politisk indflydelse i overensstemmelse med princippet om magtens deling. Men i dag fortolker politikerne grundloven som det passer i deres kram. De gør sig ikke engang ulejlighed med at ændre den.

GRÆNSER  FOR  DEMOKRATI 

Vi skal bevare demokratiet. Men det kan ikke stå alene. Den historiske erfaring og den politiske filosofi viser, at den bedst tænkelige styreform er den blandede, gerne hvor de oprindelige grundformer monarki, aristokrati og demokrati indgår (dog i moderne varianter). Her kan en enkelt styreform vanskeligt udarte, styreformerne kan afbalancere hinanden, alle klasser bliver tilgodeset i deres ret, og en højere visdom vil kunne sætte sig igennem, men uden at folket bliver undertrykt.

DEMOKRATI  OG  ETIK 

Hvis samfundet bygger på stærke åndelige grundværdier med en ufattelig høj grad af sandhedsværdi og en etisk fordring, bibragt os af en højere visdom, vil vi også have et nogen lunde rimeligt samfund, næsten uanset hvilken politisk-ideologisk etikette vi påklistrer det, eller hvilken styreform vi bruger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *