Bevar monarkiet

Hvis vi gav monarkiet den begrænsede politiske magt tilbage, som grundloven foreskriver, ville den kunne være den naturlige myndighed og autoritet, vi savner så hårdt i dag.

I disse år kører der en velsmurt kampagne for at få afskaffet monarkiet.  Mange opfatter det som et udemokratisk levn fra fortiden, som kun holdes i live af nostalgi.

Men det er en meget alvorlig fejltagelse.  Det rene demokrati er en elendig styreform, som aldrig har fungeret.  Det vil før eller siden udarte og slå over i sin modsætning.  Platon sagde, at kun tyranniet var værre.  Aristoteles anbefalede en mellemting mellem aristokrati og demokrati. Den romerske republik havde en blandet styreform med elementer af monarki, aristokrati og demokrati.

Nostalgi er ikke forkert i sig selv.  Politik uden følelser er både vulgær og farlig.  Uden kærlighed til og tro på folk og fædreland, som monarkiet symboliserer, vil samfundet før eller siden opløses indefra, og så kan det erobres udefra. Der er ulemper ved alle styreformer.  Men ulemperne ved det indskrænkede monarki er langt mindre end ulemperne ved det rene demokrati.

De frie forfatninger, vi fik i Europa i 1800-tallet, bygger på princippet om magtens deling mellem flere indbyrdes uafhængige og gensidigt kontrollerende magtfaktorer.  I den danske grundlov er magten delt mellem den lovgivende, den udøvende (kongen og hans regering) og den dømmende myndighed.  Kongen (dronningen) har altså en vis politisk magt. – Som kong Chr. X faktisk også udøvede mere eller mindre i sin tid.  Han døde i 1947.  Men dette princip er for længst blevet udhulet.  Ingen tager grundloven alvorligt længere.  Politikerne fortolker den som det passer i deres kram.  Bl.a. derfor har vi ikke længere nogen effektiv kontrol med magtudøvelsen.

Vi har altså i realiteten afskaffet grundprincippet i den frie forfatning, uden at der er truffet nogen beslutning om det (grundlovsændring).  Jeg mindes ikke nogen debat om det.  Og det er naturligvis katastrofalt.  Hvor er de eksperter, som skulle have protesteret imod udhulingen af grundloven?  Princippet om magtens deling må håndhæves med en ubønhørlig konsekvens.

Moderne politik er reelt blevet et primitivt hundeslagsmål mellem kortsigtede økonomisk-politiske særinteresser.  Ingen varetager længere de langsigtede interesser for samfundet som helhed.  Vi har ikke længere statsmænd med visioner.

Magtens deling forudsætter ikke monarkiet.  Men ved at bevare det slår vi flere fluer med et smæk.  Tænk, om vi gav monarken og hendes regering og uafhængige rådgivere den begrænsede politiske indflydelse tilbage, som grundloven rent faktisk foreskriver.  De ville ikke have blikket stift rettet imod næste valg – ikke være afhængige af politisk korrekthed og spindoktori.  De ville tvært imod kunne være den naturlige myndighed og autoritet, vi savner så hårdt i dag.  (Der noget forkrampet ved, at majestæten end ikke selv kan bestemme indholdet i sin nytårstale).  Vi ville få en bedre kontrol med magtudøvelsen og samtidig gengive monarkiet den mening, respekt og værdighed, vi har berøvet det i vores tankeløshed.  Det kræver kun, at vi tager grundloven alvorligt.

Den nuværende ordning, som er et misfoster, strider både imod den politiske filosofi og den historiske erfaring.  Men næppe imod unionen og globaliseringen. – Det er måske her, hunden ligger begravet!

Dette indlæg er inspireret af min artikel i Politiken 17. januar 2003 “Monarkiet længe leve”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *